Miljøpolitik

Grønne indkøb

Alle kommunens indkøb skal være miljømærkede /miljøvenlige, FairTrade og/eller lokalt producerede/energioptimerede produkter, hvis de findes på markedet.

Vi vil stille krav til de tekniske specifikationer i alt udbudsmateriale, der svarer til specifikationerne for miljømærker og økologi. Herved minimeres transport og affald, og der bidrages til det kommunale CO2-regnskab.

Skanderborg Kommune skal have en CSR-strategi, der sikrer, at ingen leverandører eller underleverandører er baseret på børnearbejde eller social dumping.

Vi vil arbejde for at indskrive sociale og miljømæssige klausuler i alle offentlige udbud: Vil man vinde en licitation i vores kommune, har man overenskomst. Man forpligter sig til at ansætte et givet antal langtidsledige, lærlinge og/eller fleksjobbere. Vi vil ikke se stiltiende på, at disse jobs går til underbetalte østeuropæere. Disse klausuler skal også gælde de institutioner (museer, oplysningsforbund, sportsfaciliteter m.v.), der modtager støtte fra kommunen.

Grøn jobskabelse

Kommunen skal medvirke til at skabe nye, bæredygtige job inden for trafik, energi, byggeri, landbrug og industri.

Kommunen skal ansætte en eller flere bæredygtigheds-agenter, som bistår borgere og institutioner med omlægning af vaner til bæredygtig levevis.

Vælg i Sidemenu