Peter Kjær, lokal energiproduktion

Præsentation af byrådskandidat Peter Kjær

Jeg vil gerne være med til at ændre nogle forhold i samfundet. Jeg har ellers et rigtig godt liv med masser af overskud. Jeg er uddannet økologisk landmand, har været medejer af en helsekostforretning og er senere sprunget til byggebranchen som byggetekniker og kloakmester. De sidste knap 15 år har jeg været folkeskolelærer på Knudsøskolen.

Jeg er lige fyldt 58 år og har levet i en tid, hvor netop forandring har været et kendetegn. De fleste forandringer har gjort mit liv mere behageligt, og alligevel har jeg været imod de fleste af forandringerne.
Som regel har forandringerne været kaldt fremskridt, men de har alt for ofte haft nogle ubehagelige omkostninger et eller andet sted. Basalt set har vi vel egentlig bare fået opfyldt en drøm fra efterkrigstidens amerikanske film med lykkelige kernefamilier i så gode økonomiske kår, alle materielle drømme var opnåelige.

Bagsiden har været, at vi har drevet rovdrift på hinanden og på naturen. Vi udrydder nu dyrearter 1000 gange hurtigere end tidligere. Dyrkningsjordens humuslag er svundet kraftigt ind, samtidig med at der stadig tilføres giftstoffer, som vi ikke kender langtidsvirkningen af. Og så har vi tilladt os at montere en klimabombe til vores børn og børnebørn. En bombe, som vi løbende laver småforbedringer på, så den gradvist bliver sværere og sværere at demontere.

Vi har formået at skabe et umådeligt rigt samfund, men vi har ikke formået at gøre det retfærdigt. De fleste af os er materielt rige, men angst, stress og ensomhed er ved at være et af samfundets kendetegn. Det er helt galt, når en undersøgelse kan vise, at 1/3 af eleverne i 7-8 klasse er bange for ikke at være dygtige nok i skolen. Børn skal være børn og skal ikke bruges som spydspids i et dystopisk konkurrencesamfund.

Det er ikke i FN, EU eller folketinget disse ting bliver ændret. Det er her hos os selv, det skal ske. Det er os, der skal sætte gang i en god spiral, der skal give os tid til hinanden frem for at være stadig mere produktive på arbejdet. Vi skal veksle velstand for velvære, effektivitet for livskvalitet, fuldtid for fritid.

Vi må forfølge en ny drøm om et samfund med en fremtid, der bringer håb og ikke bange anelser om sammenbrud. Vi må starte forfra i fællesskaber, som andelsbevægelsen gjorde for halvandet hundrede år siden. Vi har i Skanderborg de menneskelige ressourcer, der skal til for at vi kan gå lidt foran og vise andre vejen. Men der bliver brug for, at alle bidrager med det, de kan.

I 1921 blev Gudenåværket ved Tange taget i brug. I løbet af få måneder bliver vindmøllerne ved Låsby taget i brug. Vi skal igen have opbygget en lokal energiforsyning med vedvarende energi. For 100 år siden kunne Gudenåværket dække ¼ af elforbruget i Jylland med vedvarende energi. Nu skal vi bruge en del møller og solcelleanlæg for at dække forbruget i Skanderborg, men naturligvis kan det lade sig gøre.
Hvis egnens landmænd ikke kan finde økonomi til at dyrke jorden bæredygtigt, så kan vi måske i fællesskab finde måder at hjælpe dem på. Det er også i fællesskab, vi kan give naturen bedre betingelser for at udfolde sig.

Trafikken udleder kolossale mængder drivhusgasser. Vi skal have elektrificeret den offentlige transport hurtigst muligt og vi skal gøre det attraktivt at være elbilist. Derudover skal vi gøre store anstrengelser for at fremme samkørsel.

Peter Kjær