Peter Kjær, lokal energiproduktion

Udskiftning hos Enhedslisten i Skanderborg byråd

Maria Temponeras, som har repræsenteret Enhedslisten de rød-grønne i
byrådet siden marts 2017, giver d. 1. februar stafetten videre til Peter
Kjær. Udskiftningen sker på grund af stigende arbejdspres i Marias
civile job. Det kommer ikke til at betyde en ændring i den politiske
retning, for Peter vil arbejde udfra den samme rød-grønne linje, som
Maria har gjort. For akut klimahandling og for social retfærdighed.

Peter indtræder på de samme udvalg under byrådet, som Maria sidder i nu,
Miljø- og Planudvalget og Undervisnings-og Børneudvalget. Alle medlemmer
af Enhedslisten har fortsat rigtig god mulighed for indflydelse på
arbejdet i byrådet ved at henvende sig til Peter Kjær eller til
afdelingens bestyrelse. Medlemmer kan også blive en del af
byråds-baggrundsgruppen, der følger byrådsarbejdet og kommer med input
til det.