Masseforbrug-og-smid-væk kulturen er noget vi skal på en kollektiv kold tyrker fra. Ting er sjove og rare, og nødvendige, men man behøver ikke eje alle de ting for evigt. Tænk på hvad du bruger sjældnere end en gang om ugen, og som man kun lige bruger nogle timer ad gangen For mig er det fx boremaskine, kompressor, randform, flødeskumstyl, lagkagefad, flishakker. Og så tænk på de ting, som er fedt at have i en periode, fordi man bliver bidt af et eller andet, fx 3 eller 6 måneder, men som man ikke har brug for skal stå og fylde. En væv, et Dracula lego slot, et puslespil.
Alle de ting kunne man låne til hinanden, hvis man havde et godt system til det. I New Zealand har enhvert by et “toy library”, som man bliver medlem af ved at komme derhen med et godt stykke legetøj. Så betaler man en lille afgift til huslejen, og så går man hen og bytter sit legetøj til noget andet, når man vil.
Hvad skal der til for at komme i gang i større skala ? Et lager og et system til at se hvad der findes at låne, og hvem der har hvad. Lageret kan løses, måske hyperlokalt på hvor villavej eller i gården, måske et lidt større skur til de større ting, måske en kombination. Systemet findes allerede: folkebibliotekerne er vores lokale eksperter i at registrere hvad hvem har lånt.
Lad os finde ud af hvad der kan lade sig gøre, og hvad der virker. Vi kan kigge på hvad man gør andre steder, og sætte forsøg i gang allerede næste år. Jeg ved, at SF er med på vores idé, og det er Alternativet sikkert også.
Det er klart nogle vil være imod det: alle dem, der kommer til at sælge mindre, når folk ikke køber ting de ikke har brug for. Men er det dem eller os selv, der skal bestemme det?
Maria Temponeras, byrådskandidat for Enhedslisten Skanderborg
