Skolepolitik

Målsætninger for skolen

I en verden, der forandrer sig i stadigt stigende tempo står skolen og skal forberede børnene på en ukendt fremtid. Ikke nogen nem opgave. I folkeskolens formålsformulering nævnes at “folkeskolen skal…give eleverne kundskaber og færdigheder, forbereder dem til videre uddannelse…” Der er samtidig formuleret en målsætning om at 95% af børnene efter folkeskolen skal kunne gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.

Managementtænkning

Sammen med tiltag som standardiserede test er målbare målsætninger (eks. de 95%) et udtryk for et forsøg på at indføre en markedstænkning på skoleområdet. Men i takt med at vi nærmer os en opfyldelse af målsætningen presses der mere og mere på for at indføre adgangsbegrænsninger på ungdomsuddannelserne, som oplever et stigende antal elever der falder fra eller fuldfører med for ringe udbytte. Målsætningen fører altså til en opfattelse af at folkeskolen ikke gør det godt nok. En opfattelse af at de penge der investeres i folkeskolen giver for lidt udbytte.

Det ikke målbare

Der er derimod ingen tiltag, der forsøger at vurdere hvordan skolen klarer at “forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”, skønt det optræder i folkeskolens formålsformulering på linje med at forberede til videre uddannelse. Der måles heller ikke på skolens evne til at “skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

I Enhedslisten er vi imod managementtænkning på skoleområdet. Managementtænkningen underminerer folkeskolens omdømme og trækker skolernes prioriteringer skævt. Det skal ikke være konkurrence om de bedste scorer i test eller de bedste eksamenskarakterer der alene definerer skolerne. Det skal være mangfoldighed der er kendetegnende. De ikke-boglige områder skal styrkes og værdsættes, så der også kan blive succesoplevelser for de elever der ikke har deres styrke i de boglige fag. Det er børnenes forståelse af at høre til og være en del af noget, der skal give dem basis for at komme videre.

Forventningspres på eleverne

Det ser ud til at den uforudsigelige fremtid gør det svært for mange af børnene at sætte motiverende mål for sig selv, at vide hvad de vil. Børnene er blevet fremmedgjorte. Den store tilgang til gymnasierne kan i stor udstrækning forklares med ønsket om at udskyde en beslutning. Det store frafald på erhvervsuddannelser kan bl.a. forklares med at valgene her nærmere er udtryk for fravalg af andre muligheder.

I Enhedslisten er vi stærkt bekymrede over det stigende pres der lægges på de unge om at blive hurtigt klar til erhvervslivet, samtidig med at de unge bliver stadig mere rådvilde og bange for ikke at få succes. Samfundet svigter sit ansvar ved ikke at kunne give de unge gode råd, der kan give dem tryghed. I stedet overlades hele ansvaret til de unge, når de træffer deres frie valg. Vælger de forkert kan de kun bebrejde sig selv. Skolen skal medvirke til at børnene opdager, at alle kan begå fejl og at fejl kan være frugtbare. I Enhedslisten vil vi styrke de unges tillid til at der er brug for dem alle.

Den lokale forankring

Enhedslisten ser det som skolens opgave at få børnene og de unge til at forstå verden, såvel den nære som den fjerne omverden og se sig som en del af den. Udgangspunktet er den nære verden, med den mangfoldighed den byder på, bl.a. i form af de forskellige vilkår børnene møder skolen med. Skolerne skal have deres forankring i nærmiljøet og være skole for lokalområdets børn. Enhedslisten støtter ikke et princip om frit skolevalg. Den lokale forankring må naturligvis ikke resultere i lukkethed og manglende udsyn, så det er skolens opgave at styrke den sociale og kulturelle mangfoldighed ved aktivt at opsøge den.

Trygge og sunde børn

Børn kan kun udvikle tillid til sig selv og omverdenen hvis de føler sig trygge. Derfor prioriterer Enhedslisten en hurtig indsats, når der ses tegn på mobning, nedtrygthed, ensomhed, fortabthed eller forsømthed. Selv om der skal fokuseres på forebyggelse frem for brandslukning skal der skal på alle skoler være et effektivt beredskab, der kan træde til med øjeblikkelig varsel. Beredskabet skal fungere ud fra det faktiske behov, ikke ud fra hvor mange ressourcer der bruges. Der må ikke være væsentlige ventetider, når der er behov for hjælp. Inddragelse af den faglighed som pædagoger kan bidrage med er et meget vigtigt supplement til lærernes faglighed. Der skal være pædagoger tilknyttet klasserne og samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal styrkes.

Det miljø børnene udsættes for påvirker deres muligheder og velbefindende, derfor vil Enhedslisten kræve at alle skoler som et mindstemål lever op til undervisningsmiljøloven. Sideløbende vil Enhedslisten arbejde på at få ændret undervisningsmiljøloven, så den modsvarer arbejdsmiljøloven med hensyn til krav og sanktionsmuligheder. Motion er sammen med kosten afgørende for kroppens velbefindende. Hvor det er muligt bør der tilbydes mad tilberedt på skolen, gerne mad som elever har været med til at lave. Ud over skemalagt idræt kan indretning af skolen og dens omgivelser understøtte og opfordre til bevægelse. Bevægelse skal også tænkes ind i undervisningen og derfor skal der afsættes midler til at indrette skolen til disse formål. En lokal forankring af skolerne betyder at langt de fleste børn har mulighed for selv at transportere sig til skole. Det vil være til stor gavn for børnene hvis de selv kan klare den del. Derfor skal skolevejene naturligvis være så sikre, at det er forsvarligt, at børnene kører eller går til skole selv.

Børn med særlige behov, inklusion og differentiering

Elever med særlige vanskeligheder kræver en særlig støtte og ekspertise, og det vil sige at der ofte vil skulle være 2 lærere i klassen, hvis eleven skal inkluderes. Samtidig er det vigtigt, at de fysiske rammer og undervisningsmaterialer støtter op om en vellykket inklusion. Fordeling mellem inklusion og specialtilbud skal foregå ud fra konkrete forhold og ikke ud fra fastsatte normer. Når der samtidig skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og differentieres må klassekvotienten ikke blive for høj. En spændende og udfordrende undervisning kræver flere lokaler og undervisningsmidler. Enhedslisten vil have et loft over klassekvotienten på 24 og en indretning af skolen, der muliggør holddelinger og projektarbejder, dvs. flere lokaler. Udearealerne skal understøtte ønsket om mere bevægelse og udeundervisning muliggøres eksempelvis ved anlæggelse af skolehaver. Hvis der skal lægges øget vægt på individualisering må der afsættes mere tid til lærernes forberedelse og opfølgning.

Skole-hjemsamarbejdet skal prioriteres efter behov og ikke efter faste normer.

Enhedslisten ser styrke i forskellighed og går imod niveaudeling i folkeskolen

Ressourcer

Enhedslisten vil ikke gå med til at timetallet kommer under det vejledende timetal. Kontinuitet i undervisningen er vigtig, så Enhedslisten vil have fuld vikardækning ved uddannelse, sygdom m.m. Hvis ønsket om øget inklusion skal lykkes og undervisningen samtidig skal kunne gøres mere spændende og afvekslende vil det eksempelvis betyde flere ekskursioner, større forbrug af materialer, større forbrug af lokaler. Det vil også kræve at der bliver øget adgang til kurser og at der i større udstrækning benyttes eksterne lærerkræfter, evt. som bytte med naboskoler. Skolen skal også løbende kunne trække på vejledning fra kvalificerede ressourcepersoner. Enhedslisten vil forlange at der følger de nødvendige ressourcer med, hvis kravene til undervisningen øges.

Enhedslisten er ikke med i folkeskoleforliget, som vi frygter vil medføre en ringere kvalitet af undervisningen og i SkoleFritidsOrdningerne

Enhedslisten vil give eleverne flere undervisningstimer i stedet for lektiecafeer.

Folkeskolen er udsat for et sandt bombardement af nye tiltag og forandringsprocesser.

Enhedslisten mener kommunen skal have en plan for efteruddannelse af lærerne, så de er bliver i stand til at undervise børnene med fagligt overskud og møde forandringer og udfordringer i deres arbejde.

Den stærke fokus på kontrol i form af dokumentation og evaluering har ført til krav om individuelle, detaljerede elevplaner og standardiserede test. Enhedslisten vil i stedet have specialuddannede ressourcepersoner, som på de enkelte skoler kan give lærerstaben sparring og redskaber i forhold til evaluering og udvikling.

Der satses kraftigt på investeringer i it på skoleområdet. Det er helt i tråd med samfundets udvikling. Enhedslisten vil sikre at der er balance mellem de ressourcer der anvendes på indkøb af hardware og de ressourcer der anvendes på software og kvalificering af lærerkorpset.

Skolernes økonomi og styring

Skolernes økonomi skal afhænge af de opgaver der skal løses. Kassetænkning hvor økonomiske interesser overskygger de faglige vurderinger må ikke kunne forekomme. Det er på den enkelte skole der er faglig viden om skolens elever, så det er på skolen beslutninger skal træffes. Enhedslisten er modstander af de centrale styringsinstrumenter, der de senere år har vundet indpas på skoleområdet i form af obligatoriske elevplaner og standardiserede nationale test og kontraktstyring. Der er flere interessenter i skolen, men magtfordelingen er tippet langt over mod en centralisering, hvor skoleledere og skolebestyrelser blot kan administrere kommunens beslutninger. Enhedslisten vil give reel indflydelse på den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen til de ansatte, eleverne og ledelsen. Skolebestyrelserne skal have som primær opgave at udvikle skolen, ikke at administrere den. Enhedslisten foreslår skolebestyrelser med ligelig repræsentation af forældre, elever og medarbejdere. Det skal fortsat være muligt at lade skoler være heldagsskoler, men det skal være skolens valg og ikke et spørgsmål om lovgivning eller økonomiske tvang.

Før regeringens lovindgreb, der i foråret 2013 afsluttede lockouten af lærerne, var der i Skanderborg kommune stor tilfredshed med den eksisterende lokale arbejdstidsaftale.

Enhedslisten vil arbejde for at der igen indgås en lokal arbejdstidsaftale med kommunens lærere.

Børne- og undervisningspolitik: Maria og Peter, desuden trinew@pc.dk og hannelau@hotmail.dk

Herunder Charlottes Noter til skolepolitik og børn & ungepolitik: Kun punkterne med rød markering er indarbejdede på nuværende tidspunkt!!!

Skolepolitikken er det eneste område, EU ikke blander sig i, derfor er politikerne vilde med at profilere sig på området.

Børneombudsmand

Tryg skolevej, sikker transport til & fra institutionerne

Styrke social & kulturel mangfoldighed

Normeringen skal op (kommunens normeringer skal tjekkes før vi stiller krav)

Nej til kommercialisering (sponsorering af skolebøger, IT og legeredskaber) NB! Er skrevet ind i børn og unge-politik

Arbejdsvilkår for SFO- og klubansatte pædagoger efter folkeskolereformen: snak m. fællestillidsmanden m/k i BUPL, LFS og Socialpædagogerne

SUF kommer med forslag til, hvordan et Ungeråd kan se ud. Det skal have samme status som ældreråd, handicapråd m.m.

Billigt (evt. gratis) internet og transport for studerende.

Inklusion skal være behovsbetinget og ikke et princip!