Når jeg ser et Dansk flag hænge i en byrådssal en dag

kan jeg høre det sagte fortælle om en Konge en Gud og et Land

Peter Kjær byrådsmedlem for Enhedslisten, Østerskovvej 58, Låsby

Pia Kjærsgaard fik i 2016 hængt et splitflag op bag sin formandsstol i folketinget. Et sandt triumftog var ført til ende. Hun sad nu i den højest opnåelige position i Danmark. Og hun havde fået gennemtrumfet, at Dannebrog hang i folketinget. Det havde hun kæmpet for i mange år. Vi kan ikke tillade os at se helt bort fra, at Dannebrog også har været brugt i en debat, hvor der blev stillet spørgsmål om et ret tåget begreb, kaldet danskhed.

Pia Kjærsgaard udtalte i februar 2017 til Grænseforeningens magasin ”Grænsen” nr. 1.

“Danskhed er kåret til årets ord i 2016, og det synes jeg er herligt. Jeg husker tydeligt, da Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995. Mange grinte af os, fordi vi flagede med Dannebrog og talte om de danske værdier…… Jeg synes, det er udtryk for fædrelandskærlighed, at vi hejser Dannebrog, der er et symbol for hele Danmark.”

Danskheden kobles af Pia Kjærsgaard op på integration:

”Det er for simpelt at påstå, at man er integreret, fordi man forsørger sig selv og ikke begår kriminalitet. Integration er, at man har valgt landet til. Også i hjertet…”,

skrev Pia Kjærsgaard 18. maj i år i en kronik i Information. Og hun sluttede kronikken med følgende:

”Det får mig til at stille spørgsmålet: Hvordan har den ikkevestlige indvandring fra for eksempel Somalia og Libanon beriget Danmark? Hvor er det konkret, den har bidraget til et mere udviklet, harmonisk og positivt samfund? Ville vi omvendt være et rigere, mere velfungerende og trygt samfund uden disse udlændinge fra ikkevestlige lande? Det helt klare svar er: Ja!”

Hvis man stillede samme spørgsmål til mig, baseret på mine politiske synspunkter, så ville det klare svar også her være: Ja! Jeg mener jo, at rigtig meget i samfundet skal laves om. Jeg synes, vi skal hente danske børn hjem fra flygtningelejre i Syrien. Jeg synes, vi skal satse på fællesskab frem for individualisme. Vi skal stoppe væksten i materiel velstand, som ikke er bæredygtig. Alene at reagere på klimakrisen vil gøre os materielt fattigere. Den slags synspunkter vil ikke være i harmoni med Det Danmark du kender og mange vil føle utryghed ved det. Uden mig ville I være rigere i et mere harmonisk og trygt samfund.

Nu har byrådet så med et stort flertal besluttet, at Dannebrog skal hejses i byrådssalen under byrådsmøder. Forslaget var stillet af Thomas Cordtz fra de konservative. Og Thomas Cordtz var i byrådsdebatten stærkt optaget af, at Dannebrog kunne bidrage med både fest og farver i en lidt trist coronatid. For Thomas Cordtz er Dannebrog det helt naturlige symbol at samles om, som noget af det kit, der binder os sammen som borgere i Skanderborg og i Danmark. For Thomas Cordtz er Dannebrog et symbol på selve folkestyret. Derimod nævnte han slet ikke Gud, Konge og Fædreland. Det er ellers, ifølge partiformanden Søren Pape Poulsen, de tre ting, der holder danskerne sammen som folk.

Jeg mener også Dannebrog er et godt symbol at samles om, hvis man køber ind på symbolikken. Ifølge Danmarksforbundet, knytter Dannebrog sig til Gud, til den danske Konge, og siden treårskrigen mod den Slesvig holstenske oprørshær også til Fædrelandet. Jeg er ikke selv religiøs. Jeg køber ikke ind på ideen om en arvefølgekonge. Og jeg har et problematisk forhold til Faners nære sammenhæng med krigsførelse. Som tidligere nævnt, så er jeg heller ikke sikker på det der med danskheden. Jeg har slet ikke samme forhold til Dannebrog, som byrådets flertal. Det er altså ikke et samlende symbol, der vil møde mig til byrådsmøderne fremover. Jeg er ikke rigtig med i fællesskabet, ikke rigtig en del af danskheden, så jeg håber fanen kan anbringes et sted, hvor jeg ikke konstant vil blive mindet om, at jeg ikke helt hører til i byrådssalen, at jeg ikke er integreret. Jeg vil helst have et fællesskab mellem mennesker i Danmark, uden krav om danskhed.