Enhedslistens indspark i skolestrukturdebatten

Skanderborg kommunes to mindste skoler er lukningstruede. Enhedslisten er med til at sende den nye skolestruktur i høring, men vi er åbne for, at høringsperiodens inddragelse af skoler og lokalsamfund kan give nye perspektiver, der vil give mulighed for at fortsætte driften af de to små skoler.

Kommunens økonomi er blevet udsultet af skiftende regeringer igennem årtier, og i Skanderborg kommune står det især slemt til med økonomien på skoleområdet. Vi er en af de kommuner i landet, der har færrest penge pr. elev at drive skole for. Enhedslisten har kæmpet imod nedskæringspolitikken på Christiansborg og på rådhuset, men har ikke haft flertal for en anden politik.

I Enhedslisten har der aldrig været stemning for at lukke lokale folkeskoler. Der har heller aldrig været stemning for, at skolerne i Skanderborg skal være blandt landets allerbilligste at drive.

Enhedslisten har også ønsket, at skatten skulle sættes op, så vi har råd til den velfærd vi har brug for., og som borgerne med rette forventer. Desværre er det gået den modsatte vej med skatterabatter og medfølgende velfærdsforringelser. Nu er krybben tom i skoleverdenen og hestene bides. Havde skoleområdet ikke været presset i bund, så kunne vi godt fortsat have levet med at nogle institutioner i perioder havde disponible lokaler. Vi kunne også have levet med, at individuelle forskelle betød, at nogle skoler var meget dyrere at drive end andre. Den plan, vi er med til at sende i høring er en nødhandlingsplan, som var den bedste vi kunne blive enige om i udvalget på det tidspunkt.

Uddannelses- og Børneudvalget sendte onsdag d. 19/8  en anbefaling til en ny skolestruktur til byrådet. Anbefalingen er støttet af alle de politikere, der har været involveret i processen med undtagelse af Mira fra Alternativet. Det har været vigtigt med den brede tilslutning, fordi vi nødig skulle ende med, at kommunen ikke får en langtidsholdbar strukturændring. Så vil al den ballade og usikkerhed, som selve arbejdet med anbefalingen har medført stort set overalt i kommunen, have været til ingen nytte og alle de berørte må fremover frygte for fremtiden.

  1. 0ktober 2019 kunne man i Århus Stiftstidende læse:

Samtlige partier i Skanderborg Kommune har indgået et forlig for næste års budget. Der skal spares på velfærden, fordi indtægterne ikke står mål med udgifterne, og fordi byrådet vil afsætte penge til investeringer i nye børnehaver, skoler og plejehjem og til en klimapulje.

Enhedslisten gik med i budgettet. Vi kunne også have stået udenfor. Det havde betydet, at vi så ikke havde fået indflydelse.

En følge af budgettet var, at Undervisnings- og Børneudvalget fik til opgave at udarbejde et forslag til en bæredygtig struktur for skoler og landsbyordninger m.m. med henblik på at udvikle kvaliteten på kommunens skoler samt sikre de nødvendige kapacitetstilpasninger på skole og dagtilbudsområdet i fremtiden.

Det betød i praksis, at der skulle flyttes børn for at fylde ledige lokaler op, så der ikke skal bygges ny kapacitet i en ende af kommunen, hvis der er ledig kapacitet i den anden ende af kommunen. Mindre kynisk er det beskrevet med vendingen: ”kloge kvadratmeter”.

Det betød også, at der skulle findes driftsbesparelser af størrelsesordenen 10 mio. kr, som kan anvendes til målrettede indsatser på skoler og i daginstitutioner. Nogle vil kalde det at fodre hunden med sin egen hale, men det er ovenfor beskrevet mindre kynisk med vendingen: ”udvikle kvaliteten”.

Prognosen siger, at over de næste 15 år vil skolernes elevtal stige fra 8.000 til 10.000. Så mange børn kan der trods alt ikke findes plads til i kommunens eksisterende bygninger, så der skal bygges nyt også fremover. Den billigste kapacitet får man ved at bygge tresporede skoler uden overbygning.

Ry-området frembyder i årene fremover det mest massive kapacitetsproblem. Mølleskolen er vokset over gaden til det saneringsmodne tidligere plejehjem. Og over en anden gade til det tidligere bibliotek. Opførelse af en ny skole ved Ryhallerne, hvor kommunen oven i købet selv ejer jorden er nærmest umulig at komme udenom. Ser man bort fra økonomien ville en overbygningsskole på stedet sikkert være at foretrække, men der er bundet megen kapital i faglokaler på Mølleskolen. Den kapital ville i givet fald skulle afskrives samtidig med at der skulle investeres i nye faglokaler.

Hvis opførelse af en ny skole ved Ryhallerne ikke er til at komme udenom, så vil den have effekter på omkringliggende skoler. Mølleskolen vil blive aflastet i fornødent omfang, hvilket må siges at være hovedformålet. Knudsøskolen vil blive aflastet, så der ikke skal bygges et spor mere og skolen kan fortsætte som en lille, overskuelig skole. Bjedstrup skole vil måske også blive påvirket af attraktionsværdien af en nybygget skole, som uden tvivl vil markedsføre sig på spændende måder.

For Bjedstrup skole har vurderingen i udvalget været, at en ny skole ved Ryhallerne vil tiltrække børn fra Bjedstrup skoles distrikt i en grad, der vil modsvare den vækst i børnetal, som forventes i Bjedstrup skoles distrikt.

Hvis den antagelse er rigtig, så vil Bjedstrup skole stagnere med et elevtal, der i udvalgets øjne er for lille. Bjedstrup bliver med andre ord for dyr en skole at drive, set i forhold til kommunens andre skoler. Det vil ligne en langsom kvælning, hvor Bjedstrup skole vil være under konstant kritik for at være for dyr at drive.

Vurderingen af Bjedstrup skoles udvikling kan naturligvis blive gjort til skamme. Den store lokale opbakning, der har været omkring Bjedstrup skoles overlevelse viser, at lokalsamfundet selv tror på overlevelse. Det er indlysende, at et stort lokalt engagement er en forudsætning for Bjedstrup skoles overlevelse. Der skal trækkes mange elever til fra andre skoledistrikter for at få omkostningen pr. elev ned i nærheden af de andre skoler i kommunen.

Enhedslisten så gerne Bjedstrup skole bevaret som kommunal skole, men i anbefalingen til en ny skolestruktur opereres der kun med muligheden for, at Bjedstrup skole kan fortsætte som en privatskole.

Fristen for at træffe en beslutning om at åbne som privatskole er i aftalen sat til 1. marts 2022. Det kunne tale for at operere med et alternativ, der lader skolens overlevelse som folkeskole afhænge af elevtallet baseret på indskrivningen til skoleåret 22-23.

I Bjedstrup regner de selv med at kunne indskrive 23 børn næste skoleår, og hvis den tendens kan fortsættes året efter, så vil der ikke være gode argumenter for at lukke skolen. Enhedslisten vil gerne se nærmere på en model, der på denne måde er afhængig af Bjedstrup skoles udvikling de næste år. Vi vil naturligvis også se uden forbehold på andre ideer, der kan fremkomme i høringsfasen.