Enhedslisten i Skanderborg søger kampagnemedarbejder

Dine opgaver spænder fra medlemsrekruttering og politiske kampagner til organisering af politiske møder og den kommende kommunale og regionale valgkamp.

Du er engageret på venstrefløjen, selvstændig, fleksibel, arbejdsom, kreativ og skarp i det virtuelle rum. Du skal være god til at strukturere egen tid og arbejdsopgaver. Du vil referere til afdelingsbestyrelsen i Enhedslisten i Skanderborg.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med meget arbejde hjemmefra. Der forventes i snit 8 timers betalt arbejde om ugen. Du skal være indstillet på skæve arbejdstider. Du får løn efter overenskomst. Du tiltræder stillingen 1.6 2021 eller snarest herefter. Stillingen er tidsbegrænset med ophør 31.12.2021. Det forventes, at du er eller bliver medlem af Enhedslisten.

Henvendelse til Henrik Qvist på mail henrikqvist1954@gmail.com. Ansøgningsfrist 15. maj 2021

Fristen er forlænget til 24. maj! Vi vil gerne høre fra dig!