Enhedslisten har valgt Kandidater.

Enhedslisten i Skanderborg har på sin generalforsamling d. 6. april valgt kandidater til kommunevalget.

Partiet vil i byrådet arbejde for, at Skanderborg Kommune fører en selvstændig politik overfor nedskæringskrav fra Regering og Kommunernes Landsforening. Vi vil samarbejde med alle, der vil afbøde og stoppe den blå politik, landet lider under.

Som spidskandidat er udpeget Henrik Qvist fra Gl. Rye. Henrik er 58 år og socialpædagog. Flere husker ham formentlig fra hans tid i regionsrådet, hvor hans mærkesag frem for alt var psykiatrien. Henrik lægger især vægt på at kommunen skal føre en selvstændig politik overfor nedskæringskrav fra Regering og Kommunernes Landsforening.

Kontakt Enhed.Skand.Midt@gefiber.dk eller tlf. 2684 0211

Desuden er valgt flg. kandidater:

Maria Temponeras fra Bjedstrup er 41 år, biolog og lærer. Marias mærkesager er bæredygtighed og lokaldemokrati. Senest har hun arrangeret støttedemonstration for de lockoutede skolelærere i kommunen.

Kontakt maria.temponeras@gmail.com eller tlf. 2825 4717

Peter Kjær er fra Låsby, 54 år og lærer. Med en fortid som økologisk landmand og byggetekniker ligger Peters mærkesager indenfor teknik, miljø og undervisning. Peter arbejder desuden med at få nærdemokratiet tilbage i lokalområderne.

Kontakt buewk@pc.dk eller tlf. 2065 2469

Ahmad Walid Rashidi er fra Hørning. Han 21 år og medicinstuderende. Flere husker ham måske, fordi han i foråret har været i medierne med sit projekt om at bringe proteser til Afghanistan, hvor han er født. Ahmad Walids mærkesager er social- og uddannelsespolitik.

Kontakt ahmad.walid.rashidi@hotmail.com eller tlf. 2716 1147