Henrik Qvist

Der er råd til mere velfærd

“Kronisk syge borgere skal tilbydes førtidspension.” – Henrik Qvist

Skanderborg er en rig kommune. Vi må og skal have råd til at drage omsorg for de borgere, der har brug for støtte til et selvstændigt og værdigt liv. Det gælder fx svage ældre, psykisk sårbare eller psykisk syge og handicappede. Det betyder mere hjælp i hverdagen, flere meningsfulde aktiviteter og en forbedret indsats ved tidlig udskrivning fra sygehuset.

Kronisk syge borgere parkeres på kontakthjælp og sendes i endeløse ressourceforløb og arbejdsprøvninger i stedet for at få tilkendt førtidspension. Den praksis vil Enhedslisten ændre, ligesom vi vil arbejde for, at kommunen i højere grad benytter sig af muligheden for at hjælpe borgere, der er ramt af kontanthjælpsloftet, med enkeltydelser.

Der skal være bedre normeringer i daginstitutioner og skoler. Dagtilbud skal være mere pædagogik end pasning, og i skolerne skal der være mulighed for to voksne i klasserne.

Det vil Enhedslisten:

•    Flere pædagoger i børnehaver og SFO’er
•    Dagligt åbent på væresteder for psykisk sårbare
•    Gratis psykologhjælp til alle unge
•    Flere enkeltydelser til borgere ramt af kontanthjælpsloft

“Ældre skal have den nødvendige hjælp efter udskrivning fra sygehuset.” Inger Moos

Inger Moos

Her kan du læs hele vores valgfolder: Kommunevalg 2017, Vælg fællesskabet