Byrådet kalder landsbyerne
Der skal laves en ny kommuneplan i Skanderborg, og der er sat gang i en såkaldt foroffentlighed inden selve planen laves og sendes i høring. Der er vedtaget en plan for kommunens større byer, og nu er turen kommet til landsbyerne og det åbne land. På kommunens hjemmeside står der meget kortfattet:
”Byrådet opfordrer landsbyerne i foråret 2018 til at byde ind med forslag til udvikling. Gerne ved at
gå sammen på tværs af foreninger, aktive og flere landsbyer
få vejledning, møder og kontakte os
søge værktøjer og viden i felterne nedenfor (henvisning til kortfunktioner)”
Det lyder sympatisk, men der er for mig at se mange svagheder i det udspil.
Hvad skal udvikles?
Det er uklart i udspillet, hvad der menes med udvikling. Det kunne være hvad som helst, kun fantasien sætter grænser. Er det nye samværsformer? Er det noget new age åndelig udvikling eller frikirke? Lokal valuta? Fælleskøkken, fælleshaver? Er det et hegn rundt om landsbyen? Et klubhus for en sekt? Er det privat børnepasning eller plejehjem? På introduktionsmødet i januar, præsenteredes et ”friplejehjem” som et eksempel på et fælles projekt i en landsby. Det lød som om, bare nogen i en landsby vil et eller andet, er det i sig selv prisværdigt. Hvis det er en udvikling, der kun gavner enkelte lodsejere eller en begrænset del af befolkningen, mens andre har ulempe af den, er den så stadig ønskelig?
Hvem repræsenterer landsbyerne?
I nogle landsbyer, findes der borgerforeninger eller lignende grupper, som kommunen har henvendt sig til. Andre steder er der ikke rigtig noget. I Jaungyde, hvor der kørte en foroffentlighed sidste år, blev der skrevet et brev til formanden for vandværket og til en repræsentant for en for længst nedlagt borgergruppe. Ingen landsbybeboere har fået direkte besked om, at der kører en demokratisk proces for udviklingen i deres landsby. Der har været et opslag på kommunens hjemmeside og en annonce i lokalavisen. Der er ikke stor sandsynlighed for, at informationen når ud til andre end de få heldige, der modtager en henvendelse, eller de allermest engagerede borgere, der gransker lokalavisen nøje hver uge. Nogle steder er der hyperlokale hjemmesider eller en købmand, hvor mange mennesker ser opslag om møder, men slet ikke i alle kommunens landsbyer.
Hvem bestemmer?
Der, hvor informationen om processen har ramt nogle aktive borgere, vil der typisk blive indkaldt til møde i landsbyen, hvor man vil diskutere sagen. Det virker for nogle, og de af os, der er vant til at gå til møder og tale i forsamlinger, kan få vores holdninger frem. Men hvad med dem, der ikke kan komme til sådan et møde, eller ikke har ordet i sin magt? Der kan være mange forhindringer for at være med på de præmisser. Måske er man enlig med børn, bevægelseshæmmet eller har sprogbarrierer eller skæve arbejdstider. Der er grupper af borgere, som reélt udelukkes fra at være med, hvis man ikke gør en særlig indsats for at inddrage dem på lige fod, så alles stemme bliver hørt. Byrådet skal melde klart ud, at vi ønsker at alle borgere har mulighed for at være med.
Vi kan gøre det bedre
Hvis byrådet mener det alvorligt, at vi ønsker et levende demokrati med borgerinddragelse i beslutningerne, skal vi gøre det meget bedre. Første skridt er at være sikker på at alle bliver informeret om og inviteret ind i processen. Det er ikke svært at sende et brev i e-boks til alle beboere i landsbyer og det åbne land, eller husstandsomdele en løbeseddel med information. Der skal være flere forskellige muligheder for at blande sig i debatten, ikke kun ved et møde. Et telefonnummer at ringe til, og en adresse at skrive til er oplagt. Andet skridt er at kommunens folk gør en indsats for at sikre sig, at en gruppe borgere i landsbyen tager opgaven som tovholdere på sig. Tredje skridt er at støtte de lokale aktive i at drive en inkluderende demokratisk proces. Det kan være gennem små kurser eller workshops og erfaringsudveksling imellem landsbyer. Når mange forskellige medborgere deltager i gode demokratiske processer, og faktisk har indflydelse, kan vi håbe, at flere vil fortsætte med at engagere sig i demokratiet, så vi kan udvide og udvikle vores lokale demokrati
