I tirsdags (3.11 ’17) var jeg til et møde om ‘Afprivatisering af vand og andre fælles goder?’ arrangeret af Transform Danmark sammen med Enhedslistens byrådskandidater Peter Kjær og Inger Moos. Der hørte vi Satoko Kishimoto fra Transnational Institute og Henning Bo Madsen fra NOAH Friends of the Earth tale om konsekvenserne af privatisering rundt omkring i verden, når profit er i førersædet og borgerne blot er kunder. Vores Peter Kær har erfaring med hvor svært det kan være at finde penge til store investeringer, når han ville udskifte en vindmølle i deres vindmøllelaug. Peter fortalte, at uden velfungerende juridisk og økonomisk strukturer kan det være svært for borgene at investere i deres lokale energiforsyning. Jeg talte om de katastrofale konsekvenserne i mit hjemmeland (New Zealand) af privatisering af bl. a. jernbanen og elforsyning. Jernbanen har staten været nødt til at købe tilbage efter den blev nedslidt og dårlig fungerende. El priser er nu 2,5 gang større end i 2001 (sammenlignet med 1,5 gang stigning i Danmark).
Vi hørte fra Satoko om hvordan Berlin har generhvervet kontrol af vandforsyning. I løbet af 15 år steg vandpriser 35% imens de private investorer høstede 11,4 milliarder kroner over blot 12 år (læs ‘Privatisering af vand kostede Berlin milliarder). Det giver stof til eftertanke når staten kommer frem med rapporter om påståede fordele ved privatisering af vandværker i Danmark.
Derefter besøgte vi en samtalesalon i biblioteket arrangeret af AOF, biblioteket og Kulturhuset. Desværre manglede der borgene, men politikere var der rigeligt af! Vi kunne have snakket i en uendelighed med hinanden – men det var ikke meningen. Jeg fik en god snak med Alternativets Mira Bloch hvor vi afprøvede hinandens holdninger for at se hvor vi mente vores partier var enige og uenig.
Jeg havde en fin aften med god stof til eftertanke.
Duncan Lithgow
